Lean: Kaizen - løbende forbedring

Kaizen betyder løbende forbedringer. I Lean er holdningen, at vores processer og arbejdsgange aldrig bliver perfekte. Vi kan hele tiden blive bedre. Til denne proces anvender mange en Kaizen forbedringstavle. En tavle som sætter struktur på flowet fra målinger og forslag, til prioritering af indsatser og frem til opfølgning og resultater.I denne video om Kaizen får du præsenteret teorien bag Kaizen og du får konkrete tips til design og imlementering af en Kaizen-tavle.

Indhold i video:

  • Løbende forbedringer i Lean
  • Resultater med Kaizen-tavler
  • Design af tavle
  • Detaljer om tavle
  • Læs mere 

Længde video: 20:09.

Læs mere om Kaizen og download materiale

Læs mere om Kaizen, download den anvendte præsentation i videoen og download evt. præsentationen som notatark.
Læs mere og download materiale >

Advarsel!

Hvis du synes, at vores e-learning er gammelt (fra 2013) og kedeligt (det synes vi faktisk også selv), så skulle du tage at tilmelde dig et rigtigt kursus hos os! Vi underviser uden Powerpoints, med humor, med eksempler, på flipover, med øvelser o.l. Døm os venligst ikke ud fra e-learning :-)

Teaser: Lean Kaizen - Løbende forbedringer - Forbedringstavle

Fuld video: Lean Kaizen - Løbende forbedringer - Forbedringstavle

Hvad er Lean?

Lean er at skabe værdi for kunderne med den mindst mulige indsats. Kunderne er modtagerne af den ydelse som leveres. I Lean er kunden også det næste led i kæden - en kollega. Den mindst mulige indsats findes ved at reducere spild i form af returløb, afbrydelser, overservicering, søgetid, ventetid, utilgængelig viden m.fl.

Lean giver styr på arbejdsgange, kompetencer, arbejdsbelastning osv. Lean er samtidig en tankegang om, at man bør lave løbende forbedringer. Ledelsesmæssigt giver Lean typisk nogle udfordringer i form af målstyring, standardisering, konsekvens ved brudte standarder, rollemodel, løbende forbedringer, tid til Lean osv.

Ved implementering af Lean er det vigtigt, at Lean anvendes på en værdiskabende måde for den enkelte organisation. Læs mere om Hvad er Lean >