Fantastisk feedback

Vi er i gang med "Strategisk Lean for ledere" - et internt kurser for en kommune. Se et par feedbacks her:

  • Der var helt klart det mest konkrete og realistiske kursus jeg har været på. Dygtig underviser der kom med konkrete forslag på, hvorledes vi kan bruge Lean. Der var realistiske og relevante forslag der blev undervist i - og som konkret kan anvendes i dagligdagen. Jeg var sammen med min konsulent og det kan på det stærkeste anbefales, at man kommer afsted sammen med nogen fra egen organisation og gerne en man arbejder sammen med i dagligdagen for på kurset at drøfte konkrete tiltag.
  • Super relevant og meget inspirerende. Underviser har fart på (positivt) og der er virkelig meget indhold i kurset. Vi var afsted som en samlet ledergruppe, og det giver os et fælles sprog og fælles tilgang til det videre arbejde.
  • Det har været et godt og afvekslende forløb mellem oplæg gruppedrøftelser, personlige overvejelser, der peger ind i egen organisation samt gruppeopgaver, hvor konkrete redskaber bliver afprøvet. Dog også et meget komprimeret forløb med rigtig meget info, som skal sorteres i, men dette understreges også af konsulenten.

Hvad er Lean?

Lean har fokus på at skabe værdi for kunderne/borgerne/modtagerne med den mindst mulige indsats. Den mindst mulige indsats findes ved at reducere spild i form af returløb, afbrydelser, overservicering, søgetid, ventetid, utilgængelig viden m.fl.

Lean skaber flow og får styr på arbejdsgange, kompetencer, arbejdsbelastning osv. Ledelsesmæssigt er Lean også stærk i form af målstyring, problemløsning, planlægning og løbende forbedringer.

I arbejdet med Lean kan det gavne at få uddannet nogle ledere og medarbejdere på et Lean kursus eller en Lean uddannelse. Det kan også foregå som et intern kursus.

Læs mere om Hvad er Lean >