Lean spil og øvelser

Lean spil/øvelser er en god måde at få ledere og medarbejdere til at se og forstå principper og værktøjer i Lean. At se og høre om Lean fra Powerpoints kan være godt og givende, men at få læring igennem fingrene og konkrete resultater, virker mange gange bedre. Erfaring er, at deltagerne husker spillene - men glemmer de farverige Powerpoints (bemærk: I Flexkom anvender vi dog aldrig Powerpoints - kun flipover o.l.).

Fortæl mig noget og jeg glemmer det
Vis mig noget og jeg husker det
Involver mig og jeg forstår det
Træd tilbage og jeg vil selv gøre det
Kung-Fu-Tse

I Flexkom har vi udviklet en række spil, som vi bruger på kurser, til workshops og til træning af organisationer.

Spil "Byggeflow"

Et fantastisk spil til illustraton af fordelene ved flow.
Til både produktion og administration.
Læs om Lean spil: Byggeflow >

Køb Lean Spil

Vi køber ad-hoc nogle spil hjem til lager.
Derfor sælges spil desværre kun lejlighedsvis.
Se status på køb af Lean spil >

Spil "StandardByg"

Et fantastisk spil til illustration af styrkerne ved standardisering og 5S.
Se effekten på kun én times tid!
Læs om Lean Spil: StandardByg >

Spil "Muda A/S"

På 2 dage skal I optimere produktionen i "Muda A/S".
Et fantastisk læringsspil for ledere og/eller medarbejdere.
Læs om Lean Spil: Muda - Produktionsspil >

Lean spil som internt kursus

Vi afholder løbende interne kurser - hvor vi anvender ét eller flere af vores spil og øvelser.
Kontakt os - så finder vi det rette indhold til jer - så I får maksimal effekt af jeres Lean-rejse.
Kontakt os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på tlf.: 5035 1111.

Andre spil og øvelser vi benytter i Flexkom

Toyota Kata spil

Ovenstående spil "StandardByg" anvender vi også til vores Toyota Kata øvelser.

Toyota Kata Skumfidus øvelse

En simpel øvelse til illustration af styrkerne ved Toyota Kata - Improvement Kata.

Kaizen-øvelse

Vi har en simpel Kaizen-øvelse til at illustrere løbende forbedringer.
Kan bruges både til administration og produktion.

Kan gennemføres for 4+ personer. Varighed ca. 1½ time.

Standarder

Vi har også en anden øvelse om standarder. Den handler mere om, hvilken form for standarder der er bedst - visuelle eller beskrevne. Deltagerne deles op i min. 2 hold. Den ene halvdel får nogle Lego-klodser og en visuel standard for at bygge. Den anden får også Lego-klodser og en beskrevet standard. Hvilket hold klarer sig bedst?

Enkeltstyksproduktion - både i administration og produktion

Vi har også et par små øvelser til illustration af styrken ved enkeltstyksproduktion. Både når det gælder administration (kuvertøvelse) og produktion (LEGO-modeller).

Små øvelser

Vi har små øvelser til både administration og produktion. Det drejer sig eksempelvis om små øvelser til at illustrere fordelen ved at arbejde på få opgaver af gangen, frem for at have alt for meget fremme på nethinden ad gangen. Vi har også kommunikationsøvelser og andre 5S-øvelser.

Kontakt os for mere info

Kontakt Flexkom for yderligere information om hvilket spil der er egnet til at forbedre effektiviteten i netop din organisation. Alle spil kan tilrettes til netop jeres ønsker og behov.
Kontakt os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på tlf.: 5035 1111.

Mere info om 3 af vores spil

Lean Spil Administration - IT-afdeling - "Spildtid"

Vi har udviklet et spil, hvor vi har stor fokus på at finde "det lavthængede spild". I Lean er der meget fokus på at skabe flow, men i administrative processer er vi sjældent klar til en forkromet snak om takttider, udjævning af tider og flow. Der er ofte meget spild, som bør fjernes før vi går i gang med den "tungere optimering". I spillet trænes deltagerne i at se spild og de ser resultatet at af fjerne spild. Både når det gælder kundeservice og effektivitet, men også når det gælder trivsel og arbejdsmiljø. I spillets sidste runde inddrages flow og her ses fordelene ved at fjerne flaskehalse og udjævne arbejdsbelastningen.

Som en del af spillet trænes deltagerne i de 8 spildtyper. Efter første spil-runde er der stor fokus på, at finde eksempler på de 8 spildtyper. Undervejs efter hver af spillets 3 runder, opsummeres de opnåede forbedringer i et resultatskema.
Et spændende og meget rost spil.
Spillet varer ca. 2 timer og kan spilles af 8-12 medarbejdere. Flere spil kan evt. gennemføres samtidigt.
Spillet er en IT-afdeling, som skal løse projekter. Afdelingerne hedder bl.a. Key Account Management, Planlægning, Project Management osv.

Læs mere om Lean Administration spil "Spildtid" >

Se præsentationsvideo af spillet (8:17):

Lean spil administration

Lean Administrationsspil - Administration i en produktion

Samme formål, varighed osv. som ovenstående spil.

Dette spil er blot afdelinger i en produktionsvirksomhed. Her finder du eks. planlægning, logistik, salg, produktion osv. Leverancerne i dette spil er LEGO-modeller.

Lean Produktionsspil "Byggeflow"

Vi har udviklet et simpelt - men stadig meget effektfuldt - Lean spil til illustration af de vigtigste Lean principper i et ordreflow. Ved hjælp af simple LEGO-modeller illustreres fysisk flow, reduktion af spild, skabelsen af flow ved hjælp af udjævning af cyklustider og kanban lagerstyring. Spillet er baseret på simple LEGO-modeller og kræver derfor ikke fikse fingre for at kunne gennemføres. De simple modeller betyder samtidigt, at deltagerne ved hvert spil vil producere 30-72 emner, hvilket på optimal vis illustrerer Lean værktøjerne. I spillet skabes markante forbedringer, samtidigt med at det er sjovere både at være leder og medarbejder.

Undervejs efter hver af spillets 4 runder opsummeres de opnåede forbedringer i et resultatskema.
Et spændende og meget rost spil.
Spillet varer ca. 2 timer og kan spilles af 8-15 medarbejdere. Flere spil kan evt. gennemføres samtidigt.

Spillet benyttes bl.a. af Teknologisk Institut på deres åbne Lean kurser.

Læs mere om Lean Produktion spil "Byggeflow" >

Se præsentationsvideo af spillet (5:45):

Lean spil produktion

Lean spil til både produktion og administration: "StandardByg"

Et simpelt spil, hvor man i små grupper bygger en Lego model. Undervejs ændres forudsætningerne og både tid, kvalitet og trivsel forbedres.

Spillet kan bruges til både administration og produktion. I administration symboliserer LEGO-klodserne filer, emails, informationer, kolleger, papirer på skrivebordet osv. I produktion symboliserer de materialer, hjælpematerialer, trucks, værktøjer, papirer osv.

Spillets varer 45-60 min. og kan spilles fra 3 til 100 deltagere. Man deles typisk op i grupper á 3-6 deltagere.

Læs mere om Lean spil til 5S og standardisering "StandardByg" >

Se præsentationsvideo af spillet (3:02):

Lean spil 5S standardisering

Hvad er Lean?

Lean har fokus på at skabe værdi for kunderne/borgerne/modtagerne med den mindst mulige indsats. Den mindst mulige indsats findes ved at reducere spild i form af returløb, afbrydelser, overservicering, søgetid, ventetid, utilgængelig viden m.fl.

Lean skaber flow og får styr på arbejdsgange, kompetencer, arbejdsbelastning osv. Ledelsesmæssigt er Lean også stærk i form af målstyring, problemløsning, planlægning og løbende forbedringer.

I arbejdet med Lean kan det gavne at få uddannet nogle ledere og medarbejdere på et Lean kursus eller en Lean uddannelse. Det kan også foregå som et intern kursus.

Læs mere om Hvad er Lean >