Lean uddannelsesoversigt

Green Belt Certificering
Lean Manager Uddannelse
Metode: Fremmøde

Indhold i Lean Manager bøger

Du får tilsendt en Lean Manager (Green Belt) bog med teori, eksempler og tips til afprøvning af værktøjer. Derudover indeholder "bogen" en detaljeret guide til et Lean-projekt (som du skal præsentere og forsvare til eksamen). Fokus er på enten administration eller produktion.

Bøgernes indhold:

Link til tilmelding

Link til tilmelding: Tilmelding Lean Manager (Green Belt) >

Pris

Pris kr. 13.950 + moms per Lean Manager.

Prisen er inkl. følgende:

  • Lean Manager som PDF-fil (bogen indeholder både teori, eksempler og en guide til Lean Manager projekt og eksamen)
    Lean Administration bogen er 170+ siders læsestof (A4)
    Lean Produktion bogen er 200+ siders læsestof (A4)
  • Adgang til forskellige værktøjer (filer) i relation til Lean Manager (kompetencematrix, målstyring, audit-skemaer, drejebog for værdistrømsanalyser mm.)
  • Adgang til en videopræsentation til hvert kapitel i bogen
  • 4 undervisningsdage kl. 9-16 med fuld forplejning
  • Mundtlig eksamen med ekstern censor fra Syddansk Universitet (SDU) (online eller fremmøde)

Rabatmuligheder

Der gives 10% rabat ved samtidig tilmelding af 2 deltagere.
Der gives 15% rabat ved samtidig tilmelding af 3+ deltagere.
Rabatten gives på hele fakturaen.

Tilmeldingsflow

Flowet ved tilmelding er:

  1. Tilmelding til Lean Manager via hjemmesiden (Tilmelding Lean Manager (Green Belt) >)
  2. Faktura fremsendes inden for 2 arbejdsdage
  3. Faktura betales
  4. Email med link til bog (PDF-fil) og til værktøjer tilsendes
  5. Du deltager i de 4 undervisningsdage (se datoer >)
  6. Du deltager i eksamen og modtager et uddannelsesbevis

Forudsætninger og forberedelse

Der kræves ingen forudsætninger for at deltage på uddannelsen. Der forventes ingen forberedelse inden opstart på uddannelsen.

Intern Lean Manager (lukket hold)

Lean Manager kan også gennemføres som et internt forløb - læs om intern Lean Manager uddannelse >

En del af et uddannelsesforløb

Du kan senere overbygge denne uddannelse med vores Lean Black Belt >

Forskel på administration og produktion

Vores undervisning kører delvist opdelt i de to spor - og din Lean Manager bog har fokus på enten administativ Lean eller produktionslean. Du vælger!

  • Begge retninger har fokus på strategi, ledelse, mål, standarder, 5S, kompetencestyring, løbende forbedringer, problemløsning m.fl.
  • På "produktion" har vi desuden fokus på maskinudnyttelse, maskinomstilling, layout, ordrestyring, lagerstyring osv. og laver værdistrømsanalyse på den produktionstekniske metode
  • På "administration" laver vi værdistrømsanalyse ved hjælp af svømmebaner - med fokus på flow, ansvarsskift, returløb osv.
  • I både bøger og undervisning er der målrettede eksempler

Projekt

Du skal gennemføre et Lean Manager projekt undervejs. Det kan være et reelt projekt i din organisation, et projekt du selv "opdigter" (eks. fra en tidligere arbejdsplads) eller et projekt inspireret af de cases, som du får adgang til ved tilmelding. I bogen er en detaljeret guide til dit projekt.

Du skal ikke aflevere noget før eksamen. Så projektet skal på ingen måde dokumenteres. Det eneste du skal er at vise en præsentation til eksamen. Derfor behøver du reelt ikke at lave et projekt. Det kan være 100% fiktivt til eksamen. Til eksamen er vi meget opmærksomme på, om du kan forklare sammenhænge (hvorfor valg af værktøjer, hvornår bruger man XX værktøj, hvorfor ledelse er vigtigt osv.). Alt sammen er beskrevet i Lean bogen og også i de tilknyttede videoer.

Må man arbejde sammen med en kollega?

Du må gerne gennemføre et Lean Manager med én eller flere kolleger - og dermed også gennemføre et Lean-projekt sammen. I må også gerne gå til eksamen på baggrund af det samme projekt - blot vil I blive eksamineret og vurderet individuelt.

Eksamen - indhold, tilmelding og afbud

Til din eksamen skal du præsentere dit projekt. I bogen findes også en guide til "den gode eksamenspræsentation". Det vigtigste til eksamen er ikke, at du kan remse en masse teori af udenad. Det vigtigste er, at du kan forklare sammenhænge imellem strategi og handlinger, koblinger mellem værktøjer, vigtigheden af mål, ledelsens rollen osv.

Eksamen er 30 min. mundtlig. Heraf er de 15 min. din præsentation og 15 min. til spørgsmål og dialog om dit projekt.
Til eksamen vil der være en konsulent fra Flexkom og en godkendt censor fra et uddannelsessted i Danmark (typisk Syddansk Universitet).

Du vurderes efter 7-trins skalaen.

Uddannelsesbevis

Hvis du består eksamen (minimum 02 i karakter), så får du et uddannelsesbevis (Lean Manager (Green Belt)) fra Flexkom Lean Akademi.

Link til tilmelding

Link til tilmelding: Tilmelding Lean Manager (Green Belt) >

ECTS-point

Uddannelsen er baseret på det officielle pensum for ”Lean ledelse i praksis”. En uddannelsen berammet til 10 ECTS. Det er også det samme pensum, som vores godkendte censorer vurderer eksamen ud fra.
Ifølge Uddannelses- og forskningsministeriets hjemmeside udgør 60 ECTS point ét års fuldtidsuddannelse. En fuldtidsuddannelse vurderer de til en arbejdsbyrde på 1.500-1.800 timer.
Læs mere om ECTS på uddannelsesministeriets hjemmeside >
Omregnet betyder det, at en 10 ECTS point uddannelse svarer til 250-300 studietimer.
Bemærk at ingen private udbydere af kurser i Danmark kan udbyde ECTS-point, der kan meritoverføres til eksempelvis diplomuddannelserne. Det samme gælder uddannelserne hos os. Du kan derfor kun opnå 10 ECTS-point ved at gennemføre en eksamen efterfølgende som privatist. Læs mere om ECTS-point >

Datoer og tilmelding

Se datoer og tilmelding til uddannelsen >

Book et online kaffemøde

Lad os tage en kop "online kaffe" - så du kan møde Flexkom - og vi kan drøfte om, og evt. hvordan, Flexkom kan hjælpe jer til højere trivsel og stærkere konkurrencekraft!
Book online "kaffemøde" med Flexkom >

Behov for ny viden om Lean?

Vi har alt - gratis videoer, webinar, kurser, uddannelser og rådgivning/konsulenthjælp.
Se mulighederne for ny Lean viden >

Hvad er Lean?

Lean har fokus på at skabe værdi for kunderne/borgerne/modtagerne med den mindst mulige indsats. Den mindst mulige indsats findes ved at reducere spild i form af returløb, afbrydelser, overservicering, søgetid, ventetid, utilgængelig viden m.fl.

Lean skaber flow og får styr på arbejdsgange, kompetencer, arbejdsbelastning osv. Ledelsesmæssigt er Lean også stærk i form af målstyring, problemløsning, planlægning og løbende forbedringer.

I arbejdet med Lean kan det gavne at få uddannet nogle ledere og medarbejdere på et Lean kursus eller en Lean uddannelse. Det kan også foregå som et intern kursus.

Læs mere om Hvad er Lean >