Lean Manager med 12-taller

Vi har netop afsluttet et forløb Lean Manager (alm. 8 dage). Denne gang med 12-taller og et 10-tal. Det må siges at være godkendt!

Feedback fra kursister (uddrag):

  • Super formidlingsevne, gode slides i mappe til repetition, varians i pædagogisk tilgang, plads/tid til drøftelse/spørgsmål. Dorthe Lech Bjarnholt, Næstved Sygehus.
  • Konkrete eksempler, tid til diskussion, hands-on værdistrømsanalyse. Kenneth Ø. Sørensen, Eniig.
  • Super med inddragelse og sparring. Super undervisningsform uden PPT - flow og konstant sparring med konkrete eksempler, som var nærværende og en del af ens dagligdag. Carsten Søgaard, Active Sportswear.

Her et billede fra én af kursisternes eksamen - det er fedt med de praktiske plancher :-)

Lean Manager eksamen

Hvad er Lean?

Lean er at skabe værdi for kunderne med den mindst mulige indsats. Kunderne er modtagerne af den ydelse som leveres. I Lean er kunden også det næste led i kæden - en kollega. Den mindst mulige indsats findes ved at reducere spild i form af returløb, afbrydelser, overservicering, søgetid, ventetid, utilgængelig viden m.fl.

Lean giver styr på arbejdsgange, kompetencer, arbejdsbelastning osv. Lean er samtidig en tankegang om, at man bør lave løbende forbedringer. Ledelsesmæssigt giver Lean typisk nogle udfordringer i form af målstyring, standardisering, konsekvens ved brudte standarder, rollemodel, løbende forbedringer, tid til Lean osv.

Ved implementering af Lean er det vigtigt, at Lean anvendes på en værdiskabende måde for den enkelte organisation. Læs mere om Hvad er Lean >