Lean spil produktion: "Byggeflow"

Video

Præsentationsvideo (5:45 min.):
(hvis du ikke kan se videoen - så klik her for at se på YouTube)

Overordnet om spillet "Byggeflow"

Vi har udviklet et simpelt - men stadig meget effektfuldt - Lean spil til illustration af de vigtigste Lean principper i et ordreflow. Ved hjælp af simple LEGO-modeller illustreres fysisk flow, reduktion af spild, skabelsen af flow ved hjælp af udjævning af cyklustider og kanban lagerstyring. Spillet er baseret på simple LEGO-modeller og kræver derfor ikke fikse fingre for at kunne gennemføres. De simple modeller betyder samtidigt, at deltagerne ved hvert spil vil producere 30-72 emner, hvilket på optimal vis illustrerer Lean værktøjerne. I spillet skabes markante forbedringer, samtidigt med at det er sjovere både at være leder og medarbejder.

Undervejs efter hver af spillets 4 runder opsummeres de opnåede forbedringer i et resultatskema.

Et virkningsfuld og meget rost spil.

Spillet varer ca. 2 timer og kan spilles af min. 8 medarbejdere - og helst ikke over 15. Flere spil kan evt. gennemføres samtidigt.

Læs flere detaljer om spillet nedenfor.

Køb af spillet

Læs om mulighederne for køb af "Byggeflow" Lean spil >

Tilpasning af spil

Spillet kan tilpasses efter behov. Eksempelvis med omstillingstider, kvalitetsfokus, fysisk indretning, procestider mm.
Fordi der er tale om simple LEGO modeller, kan der let tilføjes yderligere LEGO klodser hvis procestiderne ønskes forlænget.

Billeder fra spillet

Flaskehalsen kæmper med at følge med og andre har ventetid:

Lean produktion spil flaskehalsLean produktion spil ventetid

Udjævning af tider efter 2. runde:

Lean spil produktion udjævning takt-tid

Resultatskema - der måles også på ledelsens tid til ledelse og på trivsel:

Lean spil produktion resultatskema

Her en ekstra runde - en 5. runde - hvor deltagerne har forsøgt sig med enkeltstyksproduktion (ikke flow imellem flere pladser):

Lean spil produktion lego

Detaljer om spillet

Varighed

Hvor spillerunde tager 6 minutter. Der er 4 runder i alt. Samlet tager spillet typisk 2 timer inkl. diskussioner relateret til egen arbejdsdag. Hvis værdistrømsanalyse af spillets flow tilføjes, vil det tage ca. 2 timer ekstra.

Læs mere om de 4 runder nedenfor.

Antal deltagere

Der skal minimum være 8 deltagere inkl. en facilitator. Der er roller til 10 deltagere, så ved 8 deltagere er nogle roller slået sammen. Hvis flere end 10 deltager, kan nogle hjælpe med tidstagning. Yderligere deltagere kan få rollen som "Lean agent" og skal finde forbedringsmuligheder. Det anbefales ikke at der er alt for mange deltagere. Så ender det i snak.

Alternativt kan der gennemføres flere spil samtidigt. Dette kræver dog en erfaren facilitator.

Læringspunkter: Flow, tryk/træk, udjævning, kanban

Spillet er målrettet til produktion. Der er fokus på fysisk flow, udjævning af tider, takttid, Kanban, tryk og træk, gennemløbstid. Spillet kan godt anvendes i administration, men det kræver en facilitator, som kan dreje fokus og linke til administrative arbejdsgange. Hvis man anvender spillet i administration kan man møde reaktionen "der kan I bare se - Lean er for produktion". Omvendt kan træning i Lean med LEGO virke mere "ufarligt" for administrative medarbejdere.

Forberedelse til spillet for ledelsen

Spillet viser en markant produktivitetsstigning. Derfor bør ledelsen - inden spillet - have meldt klar ud i forhold til Lean og hvad den øgede produktivitet skal bruges til. Ellers kan spillet skabe mere frygt en gavn.

Engelsk vejledning

Spillet kan leveres med en engelsk vejledning. Skriv dette i kommentarfeltet. Bemærk at den danske vejledning er nyere end den engelske version.

De 4 runder

Runde 1: Uhensigtsmæssig flow. En oppasser er fuld beskæftiget med at flytte varer. Flaskehalse. Mange varer på lager. Få kundeordrer leveres.

Runde 2: Optimeret fysisk flow. Men endnu ingen udjævning af tider. Oppasser ændrer rolle til eks. tidstager eller Lean agent. I runde 2 tages der tid på procestiderne. Lidt bedre produktivitet (skyldes mest erfaringen fra første runde), men fortsat meget lager.

Runde 3: Inden runde 3 skal deltagerne udjævne procestiderne, så flaskehalsen forsvinder. De introduceres til takt-tid, som de skal forsøge at holde sig under for at oprylde kundens behov. I runde 3 er der langt bedre leveringsevne og færre varer i arbejde.

Runde 4: Problemet i runde 1-3 er, at der arbejdes efter tryk princippet. Der produceres "det der mangler på lager" og der kommunikeres meget om hvilken variant der skal laves. Derfor introduceres nu træk princippet via Kanban imellem processerne. Med Kanban lægges loft på lagre og leveringsevnen stiger yderligere. Desuden bliver der mere stille, for signalet om kundens behov sendes via Kanban.

I alle runderne måles gennemløbstiden med en orange klods. I de første 2 runder kommer den typisk slet ikke igennem, men strander på et lager.

Billede til brug på sociale medier

Lean spil produktion

Rettighedsbrug (LEGO gruppen)

LEGO er et varemærke tilhørende LEGO Gruppen.
Lean spillet er ikke støttet, sponsoreret eller godkendt af LEGO Gruppen.

Book et online kaffemøde

Lad os tage en kop "online kaffe" - så du kan møde Flexkom - og vi kan drøfte om, og evt. hvordan, Flexkom kan hjælpe jer til højere trivsel og stærkere konkurrencekraft!
Book online "kaffemøde" med Flexkom >

Behov for ny viden om Lean?

Vi har alt - gratis videoer, webinar, kurser, uddannelser og rådgivning/konsulenthjælp.
Se mulighederne for ny Lean viden >

Hvad er Lean?

Lean har fokus på at skabe værdi for kunderne/borgerne/modtagerne med den mindst mulige indsats. Den mindst mulige indsats findes ved at reducere spild i form af returløb, afbrydelser, overservicering, søgetid, ventetid, utilgængelig viden m.fl.

Lean skaber flow og får styr på arbejdsgange, kompetencer, arbejdsbelastning osv. Ledelsesmæssigt er Lean også stærk i form af målstyring, problemløsning, planlægning og løbende forbedringer.

I arbejdet med Lean kan det gavne at få uddannet nogle ledere og medarbejdere på et Lean kursus eller en Lean uddannelse. Det kan også foregå som et intern kursus.

Læs mere om Hvad er Lean >